Jobsituation og omvæltninger

Det er mandag og jeg har sovet dårligt, vågnede alt for tidligt og prøvede at vride de sidste minutters søvn ud inden vækkeuret ringede kl. 6. Mandag er hård, men især lige for tiden, jeg er nemlig ved at lære en ny rutine, som indebærer at jeg gør mig venner med mit indre A-menneske (hvis vi altså lige formoder at vi alle har sådan et, jeg har mine tvivl…). Mit liv har nemlig taget en drejning, ikke pludseligt, men som kulminationen af mange ting, som pludselig ramlede sammen. Nu sidder jeg nu her og har gang i flere nye ting end jeg nogensinde kunne forestille mig. Så selv når mandag er hård, nytter det ikke noget at brokke sig for man risikerer bare at gå glip af noget midt i alt det nye…

Livet som ledig

Jeg har i min ledighedsperiode gjort mit bedste for at holde udfylde mine dage. Jeg har været så ivrig efter at komme i gang og da der ikke stod et job og ventede efter specialet, måtte jeg selv tage ansvar for at give mine dage indhold og fylde til mit CV.

Således sluttede 2016 med en fantastisk praktik og 2017 startede med en. Jeg har været heldig at få taletid hos to inspirerende, selvstændige damer. Begge steder var jeg dog klar over, at der ikke var et job til mig bagefter og måtte tage til takke med de 8 uger der er tilladt.

Selvom man er i gang med en fantastisk praktik, skal man stadig søge job og der er ikke flere penge at hente, da praktik for ledige er ulønnet. Så selv mens det var godt og lærerigt, var det samtidig frustrerende. Ingen penge, ingen frihed og det til trods for at man går på arbejde hver dag, samtidig med at man sender 2 ansøgninger afsted om ugen.

I marts blev jeg opereret, så jeg igen kunne trække vejret gennem min næse og gik derfor 14 dage sygemeldt. Efter disse 14 dage, havde jeg glædet mig til at komme i gang igen, men blev slemt skuffet da livet efter sygemeldingen bare bød på flere frugteløse ansøgninger og møder med jobcenteret og a-kassen, som blev ved med at sige at jeg gjorde alt det rigtige.

Meget mere end en kaffeaftale

Den første tirsdag efter påske mødtes jeg med Monica fra min sidste praktik til kaffe. Jeg troede bare vi skulle vende verdenssituationen og jeg skulle have luft for mine evige frustrationer over at der ikke skete noget, men allerede efter 30 min. havde hun foreslået at jeg oprettede et CVR-nr. så vi kunne indgå i et samarbejde. Al min opsparede brok var effektivt gjort til skamme. Værsågod frøken, bolden er på dine banehalvdel.

Jeg har aldrig drømt om at være chef eller være selvstændig. Jeg vil gerne have kollegaer og sparringspartnere. De to ting har ikke været forenelige i mit hoved, men nu stod jeg pludselig med en mulighed hvor jeg kunne blæse og have mel i munden.

Bolden ruller 

Jeg fik arrangeret et møde med både jobenteret og a-kassen og fik så god vejledning plus positive nyheder. Når man er ledig kan man søge om selvstændig bibeskæftigelse, så man må have en lille business ved siden af.

Samtidig med alt dette blev jeg kontaktet af et firma, som muligvis havde et job til mig (det er med jobs som med kærester, de dukker op, når du stopper med at lede!). Jeg var til et møde og var så meget i tvivl. Arbejdspladsen ligger et godt stykke væk, så det er mange timers transport om dagen og virksomheden arbejder med noget som jeg intet ved om. Det var ikke det jeg havde forestillet mig.

Men de tilbød mig et job. Til at starte med 2 måneder i løntilskud. Det betyder en rigtig løn ind på kontoen, da det er en privat virksomhed (løntilskud hos det offentlige, betyder at du arbejder for dine dagpenge, just don’t…). Det betyder også 2 måneder, hvor de kan se mig an og jeg kan mærke efter, om det fungerer med al den transport og om det lige er mig.

Hvad så nu…

Så lige nu, er jeg alting! Jeg er ledig (man skal stadig søge job, når man er i løntilskud). Jeg er ansat i en lille virksomhed. Og jeg er min egen chef med en sej og klog samarbejdspartner, som gerne svare på spørgsmål, lytter til brok, men også minder mig om at vi skal videre i teksten.

Det er noget af en mundfuld og lige nu, er der bare ikke timer nok i døgnet.

Heldigvis har jeg en mor med en ukuelig tro på mig, sådan føles det i hvert fald (det kan da godt være hun til tider tvivler i sit stille sind!). Hun lytter, også når jeg ikke giver mening og uanset hvilke højder mine frustrationer når, holder hun fast i sit. Hun siger altid det samme:

Det skal nok gå. Det rigtige job kommer. Du er dygtig og der ligger en løsning ude i fremtiden. Hvis du arbejder hårdt og tror på dig selv, kommer det til dig. 

Ikke altid med så mange ord, men altid det samme budskab; der er noget godt i vente.

For fanden, tænk hvis man kunne overføre alle ens forældres positive tanker til ens egen harddisk ligeså nemt og nonchalant som man gør med dokumenter.

Det hele er stadig vildt og uoverskueligt, så lige nu tager jeg en dag af gangen og følger et andet af min mors udødelige råd “gør dit bedste, så kan du ikke gøre mere”. Så det gør jeg, mit bedste hver dag. Når det fejler er der en dag mere i morgen. Og hvem ved hvad der så kan ske…

2017-04-12 20.04.40

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s