De bedste podcasts (lige nu)

Glædelig søndag derude!

Ind til omkring kl. 14 i går, var jeg 100% overbevist om at det var søndag, så da min kæreste endelig fik forklaret mig, at det kun var lørdag, var det som om jeg lige fik et ekstra stykke weekend. Lidt en forvirrende følelse, men også dejligt, især da jeg kom ud i solen.

Dagen i dag er mestendels blevet brugt inden døre. Der er ansøgninger, der skal skrives færdig og almindelig søndagsadfærd, der skal udleves. Det vil sige kaffe, der skal drikkes, et strikketøj som kræver opmærksomhed, en løbetur jeg skal tage mig sammen til, et slag 500, lidt kage og alle de andre ting man nu gør for at lade op til en ny uge – som for eksempel at læse en bog.

Jeg er en dedikeret læser og finder næsten altid ro med næsen i en bog, men på det seneste har jeg haft så mange tanker, at jeg har svært ved at fordybe mig. Jeg er faktisk i gang med en spændende og underholdende roman, men det bliver kun til et par sider hver aften. Det er selvfølgelig ikke første gang det er sket, men selvom jeg ikke kan samle mig om at læse, kan jeg godt have lyst til en god historie. Tidligere har jeg givet mig i kast med at lytte til lydbøger, men jeg føler lidt at det er snyd. Jeg vil hellere selv have bogen mellem mine hænder og selv sætte stemmer til. Jeg fordyber mig heller ikke så meget, når der kører en lydbog og ofte svæver mine tanker, så jeg glemmer at lytte. Derfor opgav jeg lydbøgerne og har heller ikke tænkt, at Podcasts var noget for mig.

Der tog jeg (heldigvis!) fejl. Det handler bare om at finde de helt rigtige. En podcast er sin helt egen, stemmerne man lytter til er (for mig) langt mere levende og jeg snyder ikke mig selv for en læseoplevelse. Men ligesom med bøger, skal man lige finde sin smag og sine præferencer. Jeg lytter med et halvt øre hver lørdag, når der er Mads & Monopolet, det er fint nok til lidt uforpligtende radio-lytteri, men for mig er det ikke spændende og underholdenede nok til at jeg sætter det på. Jeg vil langt hellere have en historie eller et univers, jeg skal sætte mig ind i. Jeg kan godt lide, at der er personligheder og der træder Mads Steffensen, på trods af hans dejlige radio-stemme, ikke nok ikke karakter til min smag. Jeg har til gengæld fundet tre andre podcasts, som virkelig har fanget mig og underholder mig.

This American Life

This American Life er et amerikansk radioprogram, der taler om alt mellem himmel og jord, alt fra almindelige hverdagsfortællinger, store etiske tanker og spørgsmål, politiske emner og generelt, hvad der rør sig omkring dem. De har rundt regnet 2,5 mio. lyttere til hver enkelt podcast, hvilket jeg godt kan forstå, for det er et spændende indblik i et almindeligt amerikansk liv, også selvom det nogle gange drejer sig om sjove og skæve personligheder.

Hvert program kommer med et nyt emne, hvor emnet undersøges og der tales med forskellige amerikanere. De har blandt andet taget emner op som “One Last Time Before I Go”, som handler om hvordan forskellige mennesker har forsøgt at tage afsked med deres kære inden det er for sent og “My Damn Mind!” som fortæller historier, hvordan folks hjerner har arbejdet for eller imod dem. Arkivet inderholder lige nu 613 afsnit, så der er nok at gå i gang med.

Screen-Shot-2015-12-29-at-10.30.29-AM-1000x197.png

Folkene bag “This American Life” står desuden også bag den vildt populære “Serial” (den er virkelig spændende, true crime fortalt på en nærværende og forståelig måde) og den helt nye “S-Town“, som jeg kun har hørt godt om og snart vil give mig i kast med. Alle tre podcasts findes i iTunes.

The Guilty Feminist

The Guilty Feminist faldt jeg over ved et tilfælde og jeg havde ærlig talt ikke de store forventninger. Jeg troede nok at det ville være lidt prædikende, men det er det ikke! Komikerne Deborah Francis-White og (danske) Sofie Hagen inviterer hver uge publikum ind til en snak om et emne, de har udvalgt til formålet. Til hvert emne vælger de to “værter” en udfordring de skal udføre i ugen op til showet og der er altid en gæst med. Det er virkelig underholdende og samtidig oplysende.

Det handler både om, hvad feminisme er og ikke er, og hvordan det godt kan blive rodet sammen, når man lever i et patriarkalsk samfund, der som udgangspunkt ikke er feministisk.

The Guilty Feminist

Hver især er de to “værter” nogle store og skæve personligheder med spændende historier. Deborah Francis-White er fra Australien, adopteret og opvokset som en del af Jehovas vidner, men lever nu et helt “almindeligt” liv med hendes mand i London. Sofie Hagen er bosat i London og står blandt andet bag det nye tiltag “Fed Front“. Hun giver et indblik i hvor lidt vi taler om feminisme i Danmark og hvordan det er at være single og stadig holde på sine principper. I podcasten taler de om alt fra det ikke at ville eller ikke at kunne få børn, menstruation, kropspositivitet, aktivisme, Bechdele testen og meget andet. Der er endda også nogle afsnit som er optaget i DK, hvor Sanne Søndergaard og Emma Holten er med. Jeg kan virkelig godt lide kombinationen af tunge, relevante emner kombineret med humoren og et glimt i øjet, uden at emnerne bliver undermineret. Så godt, at jeg ofte kommer til at grine højt, når jeg går på gaden.

Noget om Emma

Den sidste podcast på listen er egentlig også en anbefaling af en bog. “Noget om Emma” er den eneste danske podcast på listen, det er ikke fordi der ikke er mange gode danske podcasts der ude, men Sigurd Hartkorn Plaetner som står bag fangede mig virkelig for han kan noget helt særligt med ord og det danske sprog.

I 2015 udkom bogen “Noget om Vitus”. Bogen handler (sjovt nok) om Vitus, hvis kæreste Sara er gravid og har valgt at beholde barnet uden at Vitus har noget at skulle have sagt. Vitus’ mor begik selvmord da han var barn og hans far Bertram vil ikke tale om hvad der skete. Midt i det hele møder Vitus Emma, en pige som er helt anderledes, men helt perfekt og som har en kæmpe hemmelighed. Podcasten “Noget om Emma” er bygget op om præcis den samme fortælling som bogen, der er som sådan ingen overraskelser. Podcasten er fortalt som en slags interview samtale mellem Vitus og Sigurd, 7 år efter alt det der skete i bogen.

Som tidligere dansk-studerende er dette en voldsomt spændende tilgang til et værk. Forfatteren har en samtale med sin opdigtede karakter, som var de venner og det vender på en måde historien på hovedet og man må tænke over, hvem der taler med hvem og hvilket forhold der opstår i den fortælling. Det udvider historien og flytter grænser for hvordan man forstår både podcasten og bogen. Sigurd Hartkort Plaetner rammer desuden plet, når han snakker om sit forhold til lydbøger:

Jeg har det svært med lydbøger, fordi det talte sprog er så anderledes end det skrevne – det kommer let til at virke opstyltet, distanceret og alt andet end ærligt, når man læser op af en bog. Jeg ville derfor forsøge at oversætte tekstens umiddelbarhed til en ærlig fortællerstemme og valgte at afprøve interviewformatet mellem to venner. Derudover ville jeg prøve at tilpasse det nutiden ved at afsnitsopdele historien og gøre den tilgængelig på podcast-platforme, så vejen til ’lydbogen’ pludselig blev meget kortere. Om det er bedre, ved jeg ikke, men det er i hvert fald et andet bud på, hvordan man kan gøre det. Herfra.

Historien er virkelig en underholdende og frustrerende og rørende. Det er ung kærlighed, når det er bedst, samtidig med at fortællingen berører tabuer og stor sorg. Den unge kærlighed bliver ikke gjort mindre betydningsfuld, tværtimod får den lov at vokse og få dybde, og med podcasten viser Plaetner, at den slags kærlighed slår rødder og sætter spor.

Det er pære-dansk, men sproget bliver brugt, så meget få ord, maler store billeder. Når jeg lytter og læser, kan jeg se og dufte det danske forår og sommer. Jeg føler med fortællings personer og har både grædt og grinet til både bog og podcast. Ydermere er jeg vild med fortællerstemmerne, det gør det til utrolig behagelig lytning.

Podcasten er desuden bygget op omkring små bidder af det brev, som Vitus har skrevet til Emma. Jeg hørte podcasten først og læste bogen bagefter, men jeg vil nok anbefale at man vælger den rigtige rækkefølge og læser bogen først. Vil man bare gerne høre podcasten og springe bogen over, kan man sagtens det, men jeg anbefaler at man læser brevet i sin fulde længde. Det er en historie i sig selv. Det ligger sidst på podcastens hjemmeside.

Jeg har savnet at kigge på dig, uden du lagde mærke til det, og tænke, at du var et af de sjældne mennesker, der trækker fra i en verden, der insisterer på at lægge til. Jeg savner dig, når jeg drikker mælk, for det minder mig om, at du altid drak kaffen sort, og jeg savner dig, når jeg er i bad, for det minder mig om, at du altid nynnede ’Jeg er havren’, når vi stod sammen under bruseren.

Fra brevet “Siden sidst. Kære Emma.”

Alle ovenstående podcasts findes gratis på iTunes.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s