Verdens bedste chokolade cookies

Jeg skal nok snart stoppe med at køre rundt i det elendige sommervejr, men jeg er på vej hjem for at fejre at min lillebror, familiens yngste, fylder 20 år på søndag. Siden jeg forlod Aarhus i går har jeg ikke set en eneste lille solstråle!

Gråvejr må betyde bage-vejr og når nu det er weekend, så anbefaler jeg at man pakker alt der hedder low carb, stevia, stenalder og raw langt væk. De her cookies er de bedste i verden, de er så nemme at bage og de hjælper på alt fra sukker-cravings til ennui og hjertesorger (næsten).

Opskriften er inspireret af denne her fra Sofiesblog.dk, som desværre ikke længere er aktiv. Jeg har også tyvstjålet billedet derfra, da jeg sidder i toget og ikke havde et cookiebillede på telefonen fra sidst jeg bagt dem. Undskyld Sofie!

Ingredienser (ca. 20 stk.)

50 g smør

100 g mørk chokolade

100 g hvid chokolade

50 g salte peanuts

2 æg

170 g sukker

80 g mel

1 tsk. vaniljesukker

1 tsk. salt

How to

Smelt smørret og halvdelen af chokoladen i en gryde over lav varme, husk at røre godt. Hak resten af chokoladen og peanuts groft.

Pisk æg og sukker luftigt. Rør det smeltede smør og chokolade i.

Tilsæt mel og vaniljesukker, og rør godt. Smag til med salt. Vend den hakkede chokolade i.

Fordel dejen i på en bageplade med bagepapir. Bag dem i ovnen i ca. 12 minutter ved 175 grader.

De kommer til at sprække let i overfladen og konsistensen skal være let chewy. De er gode varme og kolde. Man kan sagtens lave halv portion, hvis man syntes 20 cookies er i overkanten.

Jeg har forsøgt at bage dem med lys chokolade, men mælkechokolade indeholder åbenbart mindre tørstof, så dejen kræver mere mel og gerne lidt kakao, og alligevel flyder cookiesene meget mere ud på pladen. De smager dejligt, men mørk chokolade er klart bedst. Vil prøve at bage dem kun med mørk choko i håb om en endnu mere intens smag!

God fornøjelse!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s