Shoppeaften i Magasin

Solen skinner endelig igen, alt vasketøjet er klaret og der er shoppeaften i Magasin… og jeg ligger i sengen og passer min post-speciale influenza. Yay. Det var ikke med i planen, jeg havde tre aftaler i dag, hvor af to af dem involverede hjemmebag og begge er aflyst fordi jeg ikke vil smitte nogen og ikke har overskud til rent faktisk at stå op. Så nu spiser jeg skumfiduser og ser iZombie på Netflix (jeg har en svaghed for b-tv når jeg er syg), og så tænkte jeg, at det var en god idé at tippe om nogle af de nyheder man kan få fingrene i til -20% i aften.

De her ting har jeg ikke selv prøvet endnu, men de er på min egen shoppeliste og alle produkterne er nyheder fra mærker, som jeg generelt har tillid til.

Alle billederne er fra Magasins hjemmeside.

Night treatment

Dette nye produkt fra Kiehl’s er et peeling produkt til brug om natten. Den peelende effekt kommer fra quinoa skaller, hvilket er unikt for dette produkt. Peelingen er en del af Kiehl’s Dermatologist linje og ifølge Magasins hjemmeside vil den “fremskynde hudens cellefornyelsen, forfiner hudens struktur, blødgør, reducerer fine linjer og giver huden en mere jævn tone og en frisk glans”. Den kommer ned i 316 kr. og kan findes her.

Er man mere til en gammel kending, så kan man finde Ole Henriksens Invigorationg Night Treatment her, den kommer ned i 396 kr.

Derudover har Magasin fået hudpleje serien Juice Beauty. Det er nogle af de produkter Gwyneth Paltrow sværger til fordi der er tale om virksomme, rene og veganske produkter. Jeg er ikke typen der falder på knæ fordi der står økologisk og vegansk på et produkt, men lige netop denne serie har ry for at være virkeligt effektive. Jeg ville gerne prøve deres lermaske til fedtet hud den kommer helt ned i 160 kr. og deres Green Apple Age Defy Kit, det skulle hjælpe på aldringstegn og mørke pletter og kommer ned i 295 kr.

Makeup collage.PNG

På make-up fronten er jeg ret godt med for tiden, men skulle det være, så er Lancôme netop kommet med en ny sort eyeliner, Grandiôse Liner. Den kan knækkes, så den bliver nemmere at arbejde med og man kan lægge en mere præcis sort streg. Den kan erhverves for kun 212 kr. Jeg syntes det er et kup, for jeg kan have en flydende liner i 100 år.

Jeg har faktisk aldrig prøvet Mac‘s neglelakker, men denne her er bare så flot. Den hedder “Blazing Hot”, en perfekt orange til sommerhud og så er jeg helt vild med flakonen! 88 kr. kommer den ned i.

Den sidste ting er en nyt kit fra James Read, som indeholder en contour-farve og en highlighter. Det smarte er, at der er selvbruner effekt i den mørke farve, så de konturer man markerer i ansigtet forbliver på huden. Det er en form for intelligent tanning og i aften koster den kun 236 kr.

Alle varerne er faktisk allerede sat ned på Magasins hjemmeside, så hvis man ikke er interesseret i det kaos den kan være, når mange mennesker samles på det samme sted på samme tid, så bugner Magasins hjemmeside af lækre produkter. Er man ikke nærheden af en Magasin, så sender de for kun 25 kr. og de plejer at være hurtige med leveringen.

God fornøjelse!

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s